
TRIOfabulas instrumentarium Tine K. Skau fortæller : Blokfløjternes største repræsentant er den firkantede substorbas, der sammen med kontrabas, storbas og basset-blokfløjte er bygget af blokfløjte-bygger H. Paetzold, Tyskland. Tenor-, alt-, sopran- og sopranino-blokfløjter er præsenterede i et righoldigt udvalg af træsorter og typer fra forskellige europæiske blokfløjtebyggere. Den allermindste blokfløjte er garkleinflötlein på bare 15 cm. Fløjternes klang er, alt efter træsort og konstruktion mere eller mindre overtonerig. Den mest brilliante klang findes i de hårdeste træsorter, palisander og ibenholt. En varmere klang i buksbom, oliventræ og pæretræ. Efter min mening, kan man spille ALT på en blokfløjte – det er kun et spørgsmål om at træffe de rigtige valg og øve sig derefter. Whistles er en fællesbetegnelse for blok-metalfløjterne. Whistlen ejer en utæmmet og inderlig klang, som aktiverer stærke følelser og indre billeder. Mine whistles ligger fra low a til high g, og dækker dermed muligheden for 4 oktavers intens musikdramatik. Mine whistles kommer primært fra instrumentmagerne Alba (Skotland), Orniston (England) og Reviol (New Zealand). Syngeskålene kan være flere hundrede år gamle og stammer fra Tibet. Skålenes klang er varm, sfærisk og på en god måde i kontakt med det musikdramatiske børneunivers. Syngeskåle kan spores tilbage til Asien ca. 2000 år f. kr. De består af en legering af fem til syv metaller. De forskellige metallers indhold skaber forskellige klange og overtoner. Jeg bruger syngeskåle, klokker og cymbler som såvel stemningslag, akkompagnement og melodiinstrument. Det helt unikt eksotiske instrumentarium er i langt de fleste af TRIOfabulas produktioner. De mere end 100 skåle, der er en uundværlig del af mit musikalske univers, har jeg valgt ud i samarbejde med Jane Winther www.unisound.dk . Andre instrumenter: TRIOfabula kirkeoperaer fordrer tit et bredt spekter af klangmæssige muligheder – derfor spiller jeg med stor fornøjelse, men på et meget basalt brugerniveau: Theramin, tenor-, alt-, sopran- og sopraninosaxofoner, klarinet og basklarinet, sav, gebis, ukelele, krumhorn, bluesharpe, eufonium, violin, accordeon, kelshorn… og hvad nu huskomponisten finder på J Lisa Balle fortæller: Accordeonet frembringer toner via tynde ståltunger,der sættes i svingninger af luften fra bælgen. Omtrent som de tudehorn der benyttes nytårsaften og ligesom mundharmonikaen (men mere kontrolleret) Teknikken blev benyttet i Kina for 3000 år f.k i instrumentet ”sheng” (mundorgel). Det kom til europa ca.i 1700 tallet Tyskeren C.F.L.Buschmann opfandt et lille bælginstrument med få toner, han kaldte Handaeoline på grundlag af Mundaeolinen. Mundaeolinen opfandt han året før. Accordeonet er blevet videreudviklet med større tonomfang og flere registre. I dag er det et anerkendt instrument på musikkonservatorier verden over.

TRIOfabulas instrumentarium

Tine K. Skau fortæller :

Blokfløjternes største repræsentant er den firkantede substorbas, der sammen med kontrabas, storbas og basset-blokfløjte er bygget af blokfløjte-bygger H. Paetzold, Tyskland. Tenor-, alt-, sopran- og sopranino-blokfløjter er præsenterede i et righoldigt udvalg af træsorter og typer fra forskellige europæiske blokfløjtebyggere. Den allermindste blokfløjte er garkleinflötlein på bare 15 cm. Fløjternes klang er, alt efter træsort og konstruktion mere eller mindre overtonerig. Den mest brilliante klang findes i de hårdeste træsorter, palisander og ibenholt. En varmere klang i buksbom, oliventræ og pæretræ. Efter min mening, kan man spille ALT på en blokfløjte – det er kun et spørgsmål om at træffe de rigtige valg og øve sig derefter.

Whistles er en fællesbetegnelse for blok-metalfløjterne. Whistlen ejer en utæmmet og inderlig klang, som aktiverer stærke følelser og indre billeder. Mine whistles ligger fra low a til high g, og dækker dermed muligheden for 4 oktavers intens musikdramatik. Mine whistles kommer primært fra instrumentmagerne Alba (Skotland), Orniston (England) og Reviol (New Zealand).

Syngeskålene kan være flere hundrede år gamle og stammer fra Tibet. Skålenes klang er varm, sfærisk og på en god måde i kontakt med det musikdramatiske børneunivers.

Syngeskåle kan spores tilbage til Asien ca. 2000 år f. kr. De består af en legering af fem til syv metaller. De forskellige metallers indhold skaber forskellige klange og overtoner. Jeg bruger syngeskåle, klokker og cymbler som såvel stemningslag, akkompagnement og melodiinstrument. Det helt unikt eksotiske instrumentarium er i langt de fleste af TRIOfabulas produktioner. De mere end 100 skåle, der er en uundværlig del af mit musikalske univers, har jeg valgt ud i samarbejde med Jane Winther www.unisound.dk .

Andre instrumenter:

TRIOfabula kirkeoperaer fordrer tit et bredt spekter af klangmæssige muligheder – derfor spiller jeg med stor fornøjelse, men på et meget basalt brugerniveau: Theramin, tenor-, alt-, sopran- og sopraninosaxofoner, klarinet og basklarinet, sav, gebis, ukelele, krumhorn, bluesharpe, eufonium, violin, accordeon, kelshorn… og hvad nu huskomponisten finder på J

Lisa Balle fortæller:

Accordeonet frembringer toner via tynde ståltunger,der sættes i svingninger af luften fra bælgen. Omtrent som de tudehorn der benyttes nytårsaften og ligesom mundharmonikaen (men mere kontrolleret) Teknikken blev benyttet i Kina for 3000 år f.k i instrumentet ”sheng” (mundorgel).

Det kom til europa ca.i 1700 tallet

Tyskeren C.F.L.Buschmann opfandt et lille bælginstrument med få toner, han kaldte Handaeoline på grundlag af Mundaeolinen. Mundaeolinen opfandt han året før.

Accordeonet er blevet videreudviklet med større tonomfang og flere registre.

I dag er det et anerkendt instrument på musikkonservatorier verden over.